”Sandelig, ḥalāl (det tilladte) er tydeligt, og ḥarām (det forbudte) er tydeligt

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – præciserer en generel regel vedrørende ting, som i den islamiske lovgivning opdeles i tre kategorier: klart ḥalāl (tilladt), klart ḥarām (forbudt) og mushtabihāt (tvivlsomme anliggender), hvis status er uklar med hensyn til tilladthed og forbud. Mange mennesker kender ikke deres retslige status.

Den, der afholder sig fra disse tvivlsomme anliggender, vil få sin religion bevaret ved at undgå at falde i det forbudte, og hans ære vil blive beskyttet mod folks bebrejdelser og klandring for at have involveret sig i det tvivlsomme. Men den, der ikke undgår tvivlsomme anliggender, udsætter sig selv for enten at falde i det forbudte eller for, at hans ære angribes af mennesker. For at tydeliggøre dette gav Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – et eksempel: Den, der begår tvivlsomme anliggender, ligner en hyrde, der græsser sine dyr tæt ved en mark, som ejeren har afspærret. Dyrene vil snart komme til at græsse i den afspærrede mark, fordi de er så tæt på. På samme måde vil den, der involverer sig i det tvivlsomme, hurtigt blive trukket ind i det forbudte. Derefter forklarede Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – at der er en muḍghah (en kødstump) i kroppen, som er hjertet: hvis det er sundt og ret, bliver hele kroppen ret og velfungerende, og hvis det er fordærvet, bliver hele kroppen fordærvet.