“Vær i denne verden, som om du var en fremmed eller en vejfarende.”

Ibn ‘Umar – må Allāh være tilfreds med ham – berettede, at Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – tog fat i hans skulder – det sted, hvor overarmen møder skulderen– og sagde til ham: " Vær i denne verden som en fremmed – en, der er kommet til et land uden hjem til at huse ham, uden beboere til at underholde ham, blottet for familie, børn og tilknytninger, som ellers plejer at optage mennesket fra Skaberen. Vær endda mere end en fremmed – vær som en vejfarende, der blot passerer ad vejen på jagt efter sit hjemland. For en fremmed kan slå sig ned i et fremmed land og blive boende dér en tid, men en vejfarende er blot på gennemrejse: hans natur er at rejse let, ikke standse undervejs, og at være opsat på at nå sit hjemland. Ligesom en rejsende kun behøver det, der bringer ham til enden af sin rejse, har den troende i denne verden heller ikke brug for mere end det, der kan føre ham til hans endelige bestemmelsessted."

Ibn ‘Umar – må Allāh være tilfreds med ham – handlede efter dette råd og plejede at sige: ”Når du vågner om morgenen, vent ikke på aftenen. Og når du når aftenen, vent ikke på morgenen. Betragt dig selv som en af gravens folk. For livet er aldrig frit for skiftet mellem sundhed og sygdom.” Så skynd dig at udnytte dine dage i sundhed til lydighed, før sygdom rammer dig. Grib muligheden for at udføre gode gerninger, mens du er rask, før sygdom hindrer dig i det. Og grib dit liv i denne verden, og saml i det, hvad der vil gavne dig efter døden.