” O Allāhs Sendebud, jeg har ikke undladt nogen ḥājjah (større synd) eller dājjah (mindre synd), uden at jeg har begået det." Han sagde: ”Bevidner du ikke, at أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا اللهُ وَأَشْهَدُ أَنَّ مُحَمَّدًا عَبْدُهُ وَرَسُولُهُ (an lā ilāha illā Allāh wa anna Muḥammadan rasūl Allāh) "Der ikke er nogen gud [værdig tilbedelse] undtagen Allāh, og at Muḥammad er Hans Sendebud?

En mand kom til Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – og sagde: " O Allāhs Sendebud, jeg har begået enhver synd og overtrædelse. Jeg har ikke undladt hverken en mindre eller større synd. Vil jeg blive tilgivet?" Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – og sagde til ham: "Bevidner du ikke, at der ikke er nogen gud [værdig tilbedelse] undtagen Allāh, og at Muḥammad er Hans Sendebud?" Han gentog det tre gange. Han [manden] svarede: "Ja, jeg bevidner." Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – informerede ham, at de to shahādatāns (trosvidnesbyrd) har en fortrinlig virkning og soner for synder, og at oprigtig tawbah (omvendelse) udsletter det, der gik forud.