HadeethEnc · 1.4.0
Når du ser dem
Available translations
Choose an available translation of this Hadeeth
01
Hadeeth text
Overleveret af ‘Ā’ishah – må Allāh være tilfreds med hende. Hun berettede: Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – reciterede denne Āyah (vers): ”Han er den, der har åbenbaret skriften for dig [O, Muḥammad]. Af denne er der nogle Āyāt (vers), som er Muḥkamāt (entydige). Disse er skriftens fundamentale Āyāt (vers). Mens andre er Mutashābihāt (mangetydige). Så hvad angår dem, i hvis hjerter der er afvigelse , følger de den del, der er Tashābahah (mangetydige), idet de søger [at skabe] fitnah (splid), og søger efter dens fortolkning [der imødekommer deres begær]. Og ingen kender dens [sande] fortolkning undtagen Allāh. Og de, der er forankret i viden, siger: ”Vi tror på den. Alt er fra vores Herre.” Og kun de forstandige vil lade sig påminde. [Sūrah Āl ‘Imrān:3:7] Hun sagde: Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde: "Når du ser dem, der følger det, som er mutashābih (mangetydigt) i den [Koranen], så er det dem, som Allāh har nævnt [som: ’i hvis hjerter der er afvigelse’]. Så vogt jer for dem."
02
Explanation
Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – reciterede denne Āyah (vers): ”Han er den, der har åbenbaret skriften for dig [O, Muḥammad]. Af denne er der nogle Āyāt (vers), som er Muḥkamāt (entydige). Disse er skriftens fundamentale Āyāt (vers). Mens andre er Mutashābihāt (mangetydige). Så hvad angår dem, i hvis hjerter der er afvigelse , følger de den del, der er Tashābahah (mangetydige), idet de søger [at skabe] fitnah (splid), og søger efter dens fortolkning [der imødekommer deres begær]. Og ingen kender dens [sande] fortolkning undtagen Allāh. Og de, der er forankret i viden, siger: ”Vi tror på den. Alt er fra vores Herre.” Og kun de forstandige vil lade sig påminde.” I denne Āyah (vers) informerer Allāh – Den Lovpriste –, at Han er Den, der sendte Koranen ned til Sin Profet, som indeholder: Muḥkamāt – Āyāt (vers) med klar og entydig betydning, som er bogens fundament og den primære reference, især når der opstår uenighed. Og blandt den er der Mutashābihāt – Āyāt (vers), der kan have flere mulige betydninger og kan misforstås af nogle mennesker, eller som tilsyneladende kan synes at stå i spænd med andre Āyāt (vers). Allāh forklarer også, hvordan mennesker forholder sig til disse Āyāt (vers): De, som har afvigelse i hjertet, lader de klare vers ligge og følger de tvetydige, for at skabe tvivl, splid og vildledning – og for at tolke dem efter deres egne begær. De, som er fast forankret i viden, henviser de tvetydige vers til de klare og entydige, og de tror på dem alle som en del af åbenbaringen fra Allāh – Den Lovpriste og Den Ophøjede. De ved, at Allāhs ord ikke kan modsige sig selv, og kun de forstandige tager ved lære af dette. Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – derefter til Umm al-Mu’minīn (de troendes moder,) ‘Ā’ishah – må Allāh være tilfreds med hende – at når hun ser dem, som følger det tvetydige, så er det netop dem, Allāh har omtalt som: [ ’i hvis hjerter der er afvigelse’] – og derfor skal man vogte sig for dem og ikke lytte til deres fortolkninger.
03
Benefits
Muḥkamāt Āyāt (vers) i Koranen er dem, hvis betydning er klar og tydelig, mens de mutashābihāt Āyāt (vers) er dem, som kan have flere betydninger og kræver fordybelse og forståelse.
Advarsel mod at omgås folk med afvigelse i hjertet – såsom tilhængere af bid‘ah (innovation) og dem, der rejser tvivl og problemer for at vildlede andre og skabe usikkerhed.
Āyahens (versets) afslutning med Allāhs – Den Ophøjedes – ord: " Og kun de forstandige vil lade sig påminde." – indeholder en indirekte advarsel til de afvigende og en ros til dem, der er fast forankret i viden. Den, som ikke tager ved lære og følger sine begær, regnes ikke blandt de forstandige.
At følge de tvetydige Āyāt (vers) er en årsag til hjertets afvigelse.
De tvetydige Āyāt (vers) skal altid forstås i lys af de entydige Āyāt (vers) – og henvises til dem, hvis betydning ikke er umiddelbart klar.
Allāh – Den Lovpriste – gjorde noget af Koranen entydigt og andet tvetydigt som en prøve, for at adskille de sande troende fra dem, der følger vildfarelse.
At der findes tvetydige Āyāt (vers) i Koranen, fremhæver de lærdes fortrin og minder menneskers forstand om dens begrænsning – for at de skal underkaste sig deres Skaber og erkende deres afmagt.
Dyden ved at være fast forankret i viden og standhaftig i den.
Tafsīr-lærde har to holdninger til, om man ved forståelsen af Āyahen (verset) skal stoppe op ved ordet "Allāh" I Hans udsagn: " Og ingen kender dens [sande] fortolkning undtagen Allāh, og de, der er solidt forankret i viden," eller fortsætte videre. For dem, der stopper ved " Allāh " forstås fortolkningen som viden om tingens inderste væsen og det skjulte – såsom sjælens anliggender og Timen – alt sammen viden, som kun Allāh besidder. De, der er solidt forankret i viden, tror på dette og overlader det til Allāh med fuld ydmyghed og overgivelse. For dem, der fortsætter uden at stoppe ved " Allāh," forstås fortolkningen som den forklaring og afklaring, som både Allāh og de lærde kender. Disse lærde tror på denne fortolkning og henviser den til det muḥkam (entydige).
Advarsel mod at omgås folk med afvigelse i hjertet – såsom tilhængere af bid‘ah (innovation) og dem, der rejser tvivl og problemer for at vildlede andre og skabe usikkerhed.
Āyahens (versets) afslutning med Allāhs – Den Ophøjedes – ord: " Og kun de forstandige vil lade sig påminde." – indeholder en indirekte advarsel til de afvigende og en ros til dem, der er fast forankret i viden. Den, som ikke tager ved lære og følger sine begær, regnes ikke blandt de forstandige.
At følge de tvetydige Āyāt (vers) er en årsag til hjertets afvigelse.
De tvetydige Āyāt (vers) skal altid forstås i lys af de entydige Āyāt (vers) – og henvises til dem, hvis betydning ikke er umiddelbart klar.
Allāh – Den Lovpriste – gjorde noget af Koranen entydigt og andet tvetydigt som en prøve, for at adskille de sande troende fra dem, der følger vildfarelse.
At der findes tvetydige Āyāt (vers) i Koranen, fremhæver de lærdes fortrin og minder menneskers forstand om dens begrænsning – for at de skal underkaste sig deres Skaber og erkende deres afmagt.
Dyden ved at være fast forankret i viden og standhaftig i den.
Tafsīr-lærde har to holdninger til, om man ved forståelsen af Āyahen (verset) skal stoppe op ved ordet "Allāh" I Hans udsagn: " Og ingen kender dens [sande] fortolkning undtagen Allāh, og de, der er solidt forankret i viden," eller fortsætte videre. For dem, der stopper ved " Allāh " forstås fortolkningen som viden om tingens inderste væsen og det skjulte – såsom sjælens anliggender og Timen – alt sammen viden, som kun Allāh besidder. De, der er solidt forankret i viden, tror på dette og overlader det til Allāh med fuld ydmyghed og overgivelse. For dem, der fortsætter uden at stoppe ved " Allāh," forstås fortolkningen som den forklaring og afklaring, som både Allāh og de lærde kender. Disse lærde tror på denne fortolkning og henviser den til det muḥkam (entydige).
Attribution
[متفق عليه]
Categories
Share
Share hadeeth
Sharing options · 0 Total shares