Da Allāh skabte Paradis og Helvede, sendte Han Jibrīl (Gabriel) – fred være med ham –

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – fortalte, at da Allāh skabte Paradis og Helvede, sagde Han til Jibrīl (Gabriel) – fred være med ham –: "Gå til Paradis og se på den." Han gik hen og kiggede på den, og vendte derefter tilbage. Jibrīl (Gabriel) sagde: " O Herre, ved Din Majestæt – ingen hører om den og det, den rummer af lyksaligheder, ærefulde goder og velsignelser, uden at han elsker at træde ind i den og handler for dens skyld." Allah omgav derefter Paradiset med det, som begæret modsætter sig, og med vanskeligheder – nemlig at udføre de påbudte handlinger og undgå det, der er forbudt. Den, der ønsker at træde ind i det, må derfor overvinde disse ting, som begæret modsætter sig. Så sagde Allāh – Den Ophøjede og Glorificerede –: "O Jibrīl (Gabriel)! Gå og se på Paradis, efter at Han havde omgivet det med vanskeligheder." Så gik han hen og så på det, vendte så tilbage og sagde: " O Herre, ved Din herlighed – jeg frygter, at ikke én eneste vil træde ind i det på grund af de vanskeligheder og strabadser, som ligger på vejen til den. Og da Allāh skabte Helvede, sagde Han: "O Jibrīl (Gabriel)!" Gå hen og se på det. Så gik han hen og så på det. Så kom Jibrīl (Gabriel) tilbage, og han sagde: " O Herre, ved Din herlighed – ingen hører om den pine, de kvaler og den afstraffelse, der er deri, uden at han afskyr det og holder sig fra det, der fører dertil." Så omsluttede Allāh – Den Ophøjede og Glorificerede – Helvede og gjorde vejen til det gennem begær og lyster. Så sagde Han: "O Jibrīl (Gabriel)!" Gå hen og se på den. Så gik Jibrīl (Gabriel) hen og så på det, vendte så tilbage og sagde: " O Herre, ved Din herlighed, jeg frygtede, var bange og følte medlidenhed for, at ikke én vil slippe fri fra det på grund af de begær og lyster, som omgiver det."