Sandelig, Allāh gør ikke en troende uret i nogen god gerning – han gives den[-s belønning] i denne verden, og han belønnes for den i det hinsides

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – tydeliggør Allāhs overvældende gunst mod de troende og Hans retfærdige behandling af de vantro. Hvad angår den troende, så mindskes belønningen for hans gode gerning ikke; han modtager dens løn i denne verden som følge af sin lydighed, og derudover opbevares en tilsvarende belønning til ham i det hinsidige. Det kan endda være, at hele belønningen udsættes og gives ham udelukkende i det hinsidige. Hvad angår den vantro, belønner Allāh ham i denne verden for de gode gerninger, han har udført. Men når han ankommer til det hinsidige, findes der intet, han kan belønnes for – for de gode gerninger, som bringer gavn i de to boliger (dette liv samt det næste), må nødvendigvis udspringe fra en troende.